Vi er en lokalt forankret maler, der fra vores adresse i Karlslunde primært tager ud og hjælper kunder i Roskilde, Greve og Storkøbenhavn. Størstedelen af vores kunder er erhvervskunder, men vi kan også klare malerarbejde for private.

Vores spidskompetencer ligger inden for de mere specielle opgaver, hvor overflader og materialer kan sætte andre malerfirmaer ud af spil. At arbejde med atypiske overflader kræver en særlig rådgivning. Det er altafgørende for os, at resultatet er tilfredsstillende, og derfor er netop vores rådgivning en vigtig del af samarbejdet.


Vi elsker at blive udfordret og gerne på forskellige materialer og overflader. Af specialopgaver, vi har udført, kan bl.a. nævnes støjværn for HedeDanmark og dørtrin for VELFAC, der kræver en helt særlig behandling. Endvidere er vi som en af de få certificeret til brandmaling af stål- og trækonstruktioner.


Brdr. Stausholm har et bredt samarbejde med entreprenører samt arkitekter og går ind i den tekniske rådgivning, som er en vigtig del af at kunne levere et perfekt resultat.

Vores Specialer:

Brandmaling, forsikringsskader, facader, tapetsering, nybyg, typehuse, renovering, bygningsmaling, boligforeninger, trappeopgange, erhvervslokaler, fuldspartling, glasvæv, brandmaling af trækonstruktion, brandmaling af stålkonstruktion, udendørs malerarbejde, renovering af butikker, fleksible arbejdstider, maling af støjværn og teknisk rådgivning.

God service og princippet om, at en aftale er en aftale, er selvskrevet. Vi er – med andre ord – en maler, du kan stole på.

Ulrik Stausholm, Malermester

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil have et tilbud på en opgave.

Rul til toppen